Yoga & naturdag ved Edens Have

Yoga og naturdag ved Edens Have den 3/10  – flyttet til den 7. november.
En sanseoplevelse med yoga, bevægelse, kropsbevidsthed i naturen.

Tilmeld dig til [email protected]

En dag hvor du inviteres til at lytte indad til naturen inden i, og til at bruge alle dine sanser til at være opmærksom på naturen udenom dig. Et gratis event. Hvis du syntes at der var noget værdi i det for dig, så betaler du et valgfrit beløb bag efter.

Carsten Houmark er bland andet uddannet krops- og naturterapeut. Desuden er han bondefødt og har en universitetsuddannelse i natur. Han har masser at fortælle dig om naturen og hvordan du kan tage naturen ind i løbet af dagen.

Annika Johansson er bland andet yogaærer og bevægelses coach. Selv om mange timer i livet er spenderet i gymnastiksale og fitnesscenter, ligger camping- og skiture som en stor del af opvæksten. Du vil blive guidet ind i åndedrætsøvelser og yogastillinger i løbet af turen, krydret med små fortællinger om neurologi og dine sanser.

Vi vil begge give dig en dag med opmærksomhed indad i forbindelse den input du får af naturen rundt omkring dig. Åndedræt, opmærksomhed, nærvær og stilhed vil være gennemgående indslag.

Program:
Vi mødes kl. 13 ved parkeringen på Skindersøvej 31 ved Edens Have. Vi sætter os et sted i græsset og begynder dagen med at hilse på hinanden og afstemme forventningerne til dagen. Vi kommer at gå gennem forskellige naturtyper hvor du skiftevis laver øvelser og skiftevis får viden på din vej. Du behøver ingen yogamåtte. Vi laver øvelser i naturen i græs, på sten og bruger skoven.

Ca. kl. 15 holder vi en stille pause, så medbring en lille madpakke efter behov og måske te eller kaffe.

Kl. 16:30 afrunder vi dagen ved Edens Have med meditation og en opsummering af dagen.

Medbring en drikkedunk med vand. Håndsprit og lommetørklæder er også godt at have med. Tøj efter vejret. Alle slags vejr er velkomne.

Tilmeld dig til [email protected]

Tidligere deltagere fortæller:

“Resten af søndagen havde jeg en dejlig følelse af mæthed, stort rum indeni og var beriget af jer og en meget dejlig gruppe at være sammen med.”

“Jeg nød glæden, letheden og den legende måde, hvorpå det hele blev præsenteret.”

“Jeg har taget gavn af rytmerne imellem jer, og mellem korte instruktioner og længere fortællinger fra jer begge.”

“Lige nu har jeg det rigtig godt i min krop.”

“Jeg mærker min krop meget tydeligt nu.”

“Dejlig oplevelse – blev motiveret til at bruge sanserne – afstressende.”

About Annika Johansson

For mig handler livet om at gøre det du har lyst til, uden at kroppen sætter nogle begrænsninger. Ved at lytte til min krop kan jeg sætte tempoet op når jeg har brug for det og sætte tempoet ned når der er brug for det. Når jeg bevæger mig gør jeg det af glæde og mit hjerte smiler.