Dalai Lama – “Om selvindsigt”

Her følger et citat fra beskrivelsen af Dalai Lamas bog “Om selvindsigt” (Jeg har ikke læst den end nu, den står på min ønskeliste)

” Din personlige udvikling starter først for alvor i det øjeblik, du ser dig selv, præcis som du er. Det kræver selvindsigt.

De fleste af os vil gerne udvikle os. Vi vil være bedre mennesker, mere rolige, mere levende, bedre til at sige fra eller måske bedre til at sige til. Vi har mange planer med os selv og vil helst, udviklingen skal gå nemt og hurtigt.

Ofte halter vores handlinger imidlertid langt bagud i forhold til vores indsigter. Det kan skyldes, at vi ikke ser virkeligheden, som virkeligheden er. Vi har det med at se tingene gennem et filter, påpeger Dalai Lama, der i Dalai Lama om selvindsigt tilbyder dig en række øvelser, der hjælper dig med at gennemskue dine egne filtre.

Når vi har lært at gennemskue vores filtre, bliver vi frie til selv at vælge, hvordan vi vil reagere på det, livet bringer os. Ifølge Dalai Lama er selvindsigt nøglen til personlig udvikling. Det er en proces, der både kræver øvelse og hårdt arbejde. Dels skal vi nå til en psykologisk erkendelse af, hvem vi er, men det er lige så meget en mere livsfilosofisk erkendelse af, at virkeligheden måske ikke er, som vi tror eller ønsker.

Virkeligheden er, som virkeligheden er. ”



Følg mig på:

Lyt Til Din Krop