Rejs med på en solsikker yogaferie i juledagene, når Annika Johansson underviser på Kap Verdes brede, hvide sandstrande. Nytåret fejrer vi sammen på hotellet, og vender hjem til 2024 med fornyet energi.
Blid yoga, balancestillinger, pranayama og meditation
Hotellet ligger på standen
Solsikker ferie

PROGRAM
På denne yogarejse bliver du inviteret ind i alle små og store led og du får mulighed for at udforske forskellige åndedrætsteknikker og meditation.
Der vil være små flows, hvor øvelser sættes sammen i samspil med åndedrættet, men uden et mål om at der kommer sved på panden. Der tilbydes 1 ½ times yoga hver morgen og sen eftermiddag. Om morgen foregår undervisningen på stranden. Det bliver ikke poweryoga, men du vil i løbet af ugen finde programmer med liggende, siddende og stående øvelser, øvelser i flow, pausestillinger og meditation.
Om eftermiddagen mødes vi på hotellets græsområde til en mere afslappende og undersøgende undervisning med forskellige tema som balancestillinger og åndedrætsteknikker. Derudover får du viden omkring nervesystemet, kranienerver, sanser og energier. Instruktionerne baseres ud fra både hjernens, kroppens og sindets perspektiv.
Kap Verde er det perfekte valg for dig, der søger en varm og solsikker vinterferie uden at skulle behøve at tænke på tidsforskel og jetlag. Her skinner solen det meste af året, og regn er et stort set ukendt begreb. Dog blæser der som regel en svalende vind på øen.
I dagtimerne kan du finde en plads i solen eller skyggen på hotellets poolområde eller gå ud på den brede hvide sandstrand og nyde en svømmetur i det azurblå vand. Du kan slentre en tur i strandkanten eller forkæle dig selv i hotellets spaafdeling, hvor du kan tilkøbe mange forskellige behandlinger.
Sal byder desuden på flere udflugtsmål, og tager du med på en udflugt rundt om øen, vil du bl.a. komme til den lille fiskerby Palmeira, Buracona med den naturlige pool, hovedbyen Espargos samt Salinas, hvor man stadig udvinder salt, og hvor vandet er så salt, at du flyder op til overfladen, hvis du tager dig et dyp. Sal er også et paradis for både surfere og dykkere, og i området omkring Santa Maria findes flere surf- og dykkercentre, der afholder kurser på alle niveauer. Derudover tilbydes dybhavsfiskeri og katamaranture.
På hotellet kan du nyde lækker mad i en af restauranterne. Måltidspakke kan tilkøbes, men der findes også mange små hyggelige restauranter i Santa Maria, hvor frisk fisk er et must. Måltiderne kan du nyde alene, med dit rejseselskab eller sammen med yogagruppen. Ønsker du at spise sammen med yogagruppe, anbefaler vi at bestille All inclusive.
På turen respekteres både frihed, ro og fællesskab.