GÅGA rejse til Madeira

Foto af Jakob Amsgaard by Amsgaard

Gåture og yoga på Madeira med Annika & Jakob

Tag med til grønne Madeira og hotellet Madeira Panoramico, som har en smuk beliggenhed på en bakke med udsigt over Atlanterhavet og ligger tæt på den skønne by Funchal.

  • En uge hvor vi kombinerer GÅture med yoGA
  • GÅ i fællesskab og nyd både stilhed og samtaler
  • YOGA hvor alle kan være med.

Hvornår: 18/11 – 25/11 2024
Pris fra: 10.995,- pr. person inkl. morgenmad
Afrejse fra: København

At komme ud i den friske luft, tage et skridt ad gangen og mærke jorden under vores fødder kan være noget af det bedste, vi kan gøre for os selv, både for den fysiske og mentale sundhed. At gå hver dag for at få ro i hovedet og tankerne på plads. Som Kirkegaard skriver;

”Så længe vi kan gå, så skal det nok gå alt sammen”.

GÅGA – GÅ og yoGA – for Jakob og Annika er yoga og gåture i et nærværende fællesskab. Du har mulighed for at møde mennesker og samtidig bevæge dig ind i din egen krop. At mærke og sanse. Kroppen kan være en måde at opleve livet inde i dig. Muskler, led, følelser, tanker, overbevisninger. Her er der er tid til at stoppe op og alligevel være i bevægelse. At flyde gennem dagen og at være til stede i nuet. Nærvær i øjeblikket. Tid til at være med dig selv, men også mærke samspillet med menneskerne rundt omkring dig. Der hvor vi kan møde hinanden, lære af hinanden, støtte hinanden og inspireres af hinanden.

Læs mere og booke på Spies.dk

” Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den”.

Søren Kierkegaard

Yoga inviterer dig til at opleve en meditativ tilstand eller højre bevidsthed gennem yogastillinger, åndedræt, koncentration, at abstrahere, at være opmærksom og nærværende og gennem at registrere de tanker og følelser der dukker op. Du vil kunne mærke de historier der er lagt på lager inde i dig over tid. Yogaens øvelser et blot et værktøj til at komme til stede i nuet, der hvor livet er lige nu, der hvor alt er som det skal være og at lære at leve livet derfra.

”At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der”

Søren Kirkegaard

Med yoga vil du have mulighed for at øge dit velvære i både krop og sind. Det kan forbedre din holdning, fleksibilitet, balance og styrke, samt reducere stress og anspændthed. Og rent mentalt hjælper yoga dig med at opnå ro, koncentration og en dybere indsigt i dig selv.

Gåture og yoga bliver en måde at være meditativ og mindful, samvær og fællesskab giver dig mulighed for at forstå dig selv og andre bedre. Viden bliver til visdom. Alt sammen her på din ferie med ro og afslapning i solen. At stoppe op, mærke og sanse, trække stikket og udforske hvor travlt du egentlig har.

”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt”

Søren Kirkegaard

Gennem din GÅGA-ferie har du mulighed for at tage nye valg for at som Søren Kirkegaard siger; ”At træde i karakter”, for os betyder det at leve autentisk. Det lyder måske stort, men vores ønske er til at begynde med, at du bare kan tage en lille ting med hjem fra din ferie.

“Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns.”

Søren Kirkegaard

Præliminært program

Ankomstdagen er til fri benyttelse med en invitation til fælles velkomstmiddag om aften.

Dag 2 mødes vi til morgenyoga, spiser morgenmad og i løbet af dagen er der lagt op til en gåtur med en rute der tager os til og igennem Funchal by. Dette giver os mulighed for at lære hinanden at kende og se omgivelserne rundt omkring hotellet. Hver aften mødes vi til aftensmad ca. kl. 19:30, for alle der ønsker at spise med os på hotellet.

Så har vi et par dage hvor vi laver gåture efter morgenmaden på ruterne PR6 – Levada das 25 Fontes hvor vi går i 964 til 1288 meters højde (8.6 km lang tur, frem og tilbage, estimeret til at tage 3 timer) og PR 8 – Vereda da Ponta de São Lourenço som er over på østre del af Madeira en tur på ca. 6 km hvor vi går i højden 23 til 126 meter ud ved kysten (estimeret til 2,5 timer). Der er en halv til en times bustur for at komme der til. Sværhedsgraden er ” Moderate”. Sørg for at du er vandt til at gå, også hvor der er ujævnt terræn, bjerg og bakker (hvis du har områder som dette i din omgivelse). Gå dine sko eller vandrestøvle ind hjemmefra. Om eftermiddagen disse dage mødes vi til yoga, for at vende vores opmærksomhed til kroppen på en rolig måde, ved at både blødgøre og styrke dine led, særlig omkring fødder og hofter.

Dag 5 bliver yoga- og fridag, dvs. morgenyoga før morgenmad hvor du resten af dagen kan gå en tur, ligge ved poolen, læse en bog eller hvad du nu foretrækker eller har brug for. Hotellet har også en spaafdeling.

Om lørdagen, som er dag 6 byder vi ind til en heldagstur i bjergene. Denne tur Pico do Areeiro to Pico Ruivo er cirka 10 km lang som i dette terræn tager 4-5 timer. På denne tur kommer vi op til over 1800 meter over havet og vi går fra et sted og bussen henter os et andet sted. Det er en af de hårdere gåture på Madeira, en heldagstur med smukke udsigtspunkter på vejen.

Sidste dag på ugen afslutter vi med en yogadag og begynder med morgenyoga før morgenmad. Vi tilpasser tiden så at vi først begynder efter at solen er stået op over Madeira. Efter en lang gåtur i bjergende er det en fantastisk måde at stille og roligt hilse på kroppen med yoga fra morgenstunden. Eftermiddagsyogaen prøver vi at tilpasse til solnedgangen med en meditativ gåtur og afsluttende fodøvelser.

Vi mødes om aften til afslutningsmiddag. Vores erfaring er at der nu er opstående mange nye venskaber, og selv om du ikke nødvendigvis holder kontakten når vi er tilbage igen i Denmark har du hørt nye historier og oplevet nye ting med nye mennesker. Du kan rejse alene på turen, tage en ven med, rejse med din partner og blive en del af gruppen lige så meget som du ønsker i løbet af ugen.

Reservere din plads på Spies.dk

Foto af Jakob Amsgaard by Amsgaard