Frihed på ski

Skiløb, er for mig frihed. Frihed til bevægelse med 100 % nærvær. Meditativt. Yoga på ski. Det er også lystfyldt og legende. At stå på ski er en fantastik natur oplevelse, og jeg elsker at være oppe i bjergene og nyde udsigten, luften og den helt særlige stilhed.

Fra at jeg var 5 år gammel har vi taget på årlig skiferie med familien. Det har været de bedste ferier. Jeg elskede fart og jeg susede ned ad bakken med god bagvægt i min orange styrthjelm. Jeg husker min fars ord når han prøvede at guide mig med: ”bløde knæ, plov…”

Som teenager i firserne, stod vi på ski med så samlede ben vi kunne inspirerede af de østrigske skilærer og vi tog os ned med at vrikke på numsen i bedste “svensker-stilen”, nok mest på de blå pister. Jeg tog mine første ski-lektioner i USA, da jeg var 18 år. Det var en udfordring, men en fantastisk mulighed til at forbedre mit skiløb og gøre det mindre anstrengende at stå på ski, dvs. jeg følte mig efterhånden mere komfortabel i et større skiterræn.

Jeg mødte en skilærere fra Australien, og rejste en sæson til ”Snowy Mountains” for at stå på ski hver dag. Jeg boede sammen med andre skilærere, så samtalerne hver aften handlede om skiteori og skiteknik. Selv passede jeg en dreng på 3 år, som jeg lærte at stå på ski. Ski-manualen fik jeg med hjem til mit studie hjemme i Sverige, hvor jeg afleverede mit pædagogiske eksamensarbejde med titlen ”Den alpine skilæreres teoretiske kundskaber og praktiske viden”. Jeg sammenlignede materialet med den svenske ski-manual, og læste resultater fra Interski Kongresser for at få en idé om hvordan man vægtede teorien i den praktiske undervisning. Nogle år senere tog jeg til St. Anton som Ving Alpin guide, og havde igen mulighed at stå på ski hver dag i løbet af en vintersæson.

Da jeg var hjemme igen fra udlandet, og i 1998 begyndte mit arbejdsliv siddende på kontor, blev skiferierne mere sjældne. På et tidspunkt, hvor jeg nu var flyttet til Danmark, blev trangen til at stå på ski alt for stor og jeg begynde at undersøge de danske skiklubbe. Jeg fandt ud af at der var mulighed for at tage en skiuddannelse i den Danske Ski Skole. Så i efteråret 2007 tog jeg til Hintertux for at stå på ski. Jeg meldte mig til BSI1 kursus, som jeg klarede uden større problemer. Jeg havde mine ”kult” skistøvler som var et par gule Rossignol fra 1996 og lejede ski, eftersom man nu brugte ”carving-ski”. Efterfølgende år rejste jeg sammen en veninde til Sölden på Skiklubben Hareskovs efterårstur. Undervisning hver formiddag, og om eftermiddagen var jeg med på efteruddannelsen med instruktørerne, hvor jeg blandt andet mødte Sophie Fjellvang-Sølling som underviste os i at køre stærkt. Det var både skræmmende og sjovt.

Jeg er stadig i dag uddannet ”Basic Ski Instructor level 1” ved ”Den Danske Skiskole” som har givet mig mange år som aktiv instruktør i Skiklubben Hareskov, Danmarks største skiklub. De har adskillige ture og arrangementer i løbet af sæsonen, og har mange dygtige og engagerede instruktører tilknyttet.

Jeg har stået på ski med Skiklubben Hareskov på mange dejlige ture gennem årene.

En fantastik eftermiddag med skiinstruktørerne på en tur til Hafjell, hvor vi hygger sammen med lidt pukkelpist formation – jeg er helt ud til højre.

Mine skiture med Skiklubben Hareskov:

Deltager i efteruddannelsestur, Sölden, Østrig, uge 42, oktober 2008.
Undervisning, Spindleruv Mlyn, Tjekkiet, januar 2010.
Efteruddannelse, Hemsedal, Norge, april 2010.
Undervisning og efteruddannelsestur, Sölden, Østrig, uge 42, oktober 2010.
Undervisning, Hafjell, Norge, uge 7, februar 2011 – sammen med min mor og min datter.
Efteruddannelse, Hemsedal, Norge, april 2011.
Undervisning og efteruddannelsestur, Sölden, Østrig, uge 42, oktober 2011.
Undervisning, Hafjell, Norge, uge 7 – 2012 – sammen med min mor og min datter.
Undervisning, Hafjell, Norge, uge 7 – 2013.
Undervisning, Hafjell, Norge, uge 7 – 2014.
Instruktørsamling med efteruddannelse Hemsedal, Norge, april 2016.
Undervisning, Passo Tonale, Italien, uge 7, 2017.
Undervisning, Kals-Matrei, Østrig – uge 7, 2022.
Undervisning, Wildschönau-dalen – uge 7, 2023.