Læs mere om mine næste yogarejser
I samarbejde med Spies og Fitness.dk lavede jeg i november 2014 min første yogarejse, via skønne Ditte Parby som var min kontakt i Fitness.dk på det tidspunkt. Turen gik til Fuerteventura til H10 Tindaya i Costa Calma, hvor der rundt omkring ikke er så meget at tage sig af men til gengeld er der kilometervis at strand. Der blev dyrket yoga, læst bøger og slappet af.
Den næste tur gik i september 2015 til Ocean Beach Club, Makrigialos Kreta. Igen tid til at læse, kikke ud over havet, gå ture op i bjergene, tænke ting igennem eller bare slippe tanken og tænke på ingenting….
Oktober 2015 gik turen til Gran Canaria til voksenhotellet Sunprime Atlantic View i Playa del Inglés. Turen var en kombineret yoga og cykel tur, så min kollega Ulrik og licenscykelrytter Steffen var med som cykelinstruktører og jeg stod for yoga’en.
Den 23. januar 2016 gik turen igen til Gran Canaria og Playa del Inglés på en ny yoga og cykel rejse. Denne gang på Sentido Gran Canaria Princess hotel. Yoga undervisning hver morgen og hver aften. Cyklisterne tog op i bjergene hver dag med mulighed for at komme til yoga om aften. I Playa del Inglés er der mulighed for at gå lange ture langs den smukke Maspalomas strand og det er nemt at tage en bustur til nabobyerne eller leje en cykel.
Den 26. maj 2016, var jeg igen tilbage på Kreta og Ocean Beach Club, hvor vi denne gang havde vores egen yogaterrasse. Det var smukt og grønt i Makrigialos i maj måned.
Turen gik igen til Fuerteventura i november 2016 igen til H10 Tindaya. Det var lidt køligere om morgenen i denne uge, så der var brug for en ekstra trøje før solen stod op.
I 2017 gik turen 2 gange til Kreta og Ocean Beach Club. Vi nød en skøn sommervarme i begyndelsen af maj med opfriskende havvand og fra yogaterrassen havde vi igen den bedste udsigt. Efter en meget varm sommer i Grækenland var temperaturer faldet til behagelig i slutningen af september med et lille regnskyld en aften, men til gengæld var temperaturen i havet fantastik dejlig. Vi (læs min søster, søster datter og min datter og jeg) besøgte denne uge nabostranden Green Beach flere gange hvor vi fandt et skønt sted at snorkle.
Turerne sammen med Spies fortsatte i 2018. Første tur gik til Tenerife og Sunprime Ocean View, et mindre Spies hotel hvor yogaundervisningen foregik på hotellets tagterrasse med udsigt over havet og op mod bjergene. På turen havde vi en pausedag fra yoga hvor vi tog på en fælles vandretur. Det var lidt køligere oppe i bjergene på nordøn, men det var en hyggelig og smuk oplevelse.
Sammen med min datter gik turen tilbage til Kreta og Ocean Beach Club i maj måned. Vi elsker den lille fiskerby som ikke har så mange forstyrrelser. Efter yoga og måltider nyder vi sol, bad og en god bog uden nogle særlige planer. Vi havde denne gang 3 mænd med som deltager. Måske kan det inspirerer flere mænd til at tage med på yogaferie.
2018 åbnede et nyt hotel på Madeira som jeg i september besøgte med en nyt dejligt hold (med nogle gengangere fra tidligere ture :-)) Galomar er et moderne hotel, som ligger smukt ved havet i Canico. Ved klipperne nedenfor hotellet er der et havbad med pool og et dykkercenter. Der er også en indbydende spaafdeling, bar og restaurant med udendørsservering. Galomar er en kun for voksne, som en del af Galo Resort, hvor bl.a. buffetrestauranten og andre faciliteter deles med nabohotellet Galosol. Planen var at jeg skulle tage tilbage september 2019, men rejsedagen ramte lige ind i den dag hvor Thomas Cook i UK gik i konkurs, og alle flyvene stod stille en dag…
Sidst på året så gik turen til Khao Lak i Thailand hvor et lille yogahold blev guidet gennem kroppens led og muskler hver morgen i varmen på stranden sammen med tidevand og krabber. Vi havde en skøn uge hvor min mand denne gang deltog i yogaundervisning for første gang. Efter 7 dages yoga blev jeg med min familie på Kantary Beach til en uges meget afslappende ferie.
Maj 2019 var jeg tilbage på Kreta og Ocean Beach Club.
Rejserne i 2020 til Kap Verde i marts og til Rhodos i maj var udsolgt, men de blev begge to annullerede på grund af Coronaepedemien.
Taknemmeligheden var stor når vi i september 2020 tjekkede ind på Ocean Beach Club på Kreta. Vi havde en varm, skøn og stille uge hvor der næsten ikke var nogle gæster på hotellet eller i den lille fiskerby. Som sædvanlig var der yoga på vores yogaterrasse hver morgen kl. 7:30 og om eftermiddagen kl. 17. En morgen var vi på stranden til morgenyoga. Vi havde faktisk en nat og formiddag med regn, hvor vi lånte træningssalen hvor dørrene kan åbnes, og vi kunde alligevel nyde et varmende yogaprogram.
2021 blev det igen mulighed for at tage til Ocean Beach Club på Kreta, og allerede før jul 2021 var det kun 8 pladser tilbage på yogaturen som er planlagt til september 2022.
Året afsluttedes med en skøn tur til Kap Verde. Det var min premiærtur til Kap Verde, som faktisk startede med et par lidt overskyede dage, men så viste sig Kap Verde fra sin solskinsside, med skønne lange stranden, fantastisk badevand og mulighed for at nyde livet og slappe af.
Reservere din plads til den næste yogarejse på Spies.dk.
Har du været med på en yogarejse med mig, så skal du være velkommen at gå med i Facebook gruppen Yoga med Annika hvor du kan dele billeder med de øvreige deltagerne.