Hjemme hos mig, min mand og datter på 17, føles det som at tiden flyver af sted. Vi prøver ellers at gøre os umag med at ikke lave en hel masse planer, men det smukke vejr inviterer til at sætte have og terrasse i stand, og der er altid noget der banker på i forhold til arbejde og andre administrative ting som hører til livet i dag (Corona-test, e-boks, mail fra forsikringsselskab, sociale medier, bil og kat til ”service”, familie, læse & studere, webinar osv.)
Jeg er så heldig at jeg har træning i min arbejdstid 😉, så min krop får bevæget sig hver dag, hver uge. Når jeg ikke selv arbejder så går til Capoeira en gang per uge. Det gør jeg med en veninde, ellers ville jeg aldrig komme af sted. Vi kører sammen til træning, og der skal meget til for at aflyse den træning. Det er hyggeligt, lidt hårdt men mest af alt en skøn leg sammen med dejlige mennesker.
Jeg håber at du som træner hos mig føler dig velkommen og syntes det er hyggeligt at komme til træning. Efter hånden så lærer vi på holdene hinanden bedre at kende. Det er lige det som der er blevet talt så meget om i nedlukningsperioden, kan I huske det. Fællesskabet.
Det har gået op for mig, at jeg ikke bare går og træner her hjemme på egen hånd. Jeg har ikke trænet on-line og jeg har også oplevet at min krop siger fra hvis den ikke får rørt sig mere end en masse gåture. Min krop kan godt lidt at bevæge alle led på forskellige måder, men jeg skal personlig havde et hold eller en ven at træne sammen med. Sådan er vi jo forskellige. Det giver god mening at jeg selv gennem mange, mange år har været undervisere, fordi jeg elsker den dynamik der er på et træningshold.
Snart går mange hold på sommerferie, men jeg håber at vi ses her i løbet af juni måned og at du er klar til at være med til august igen.
