Tag-arkiv: pause

Tilbage fra sommerferie :-)

Så har jeg nydt en meget rolig ferie uden nogle som helst planer. En helt tom kalender i tre uger! Det kan være udfordrende på sin helt egen måde, men jeg har nydt min have, nydt Helsingør, nydt små udflugter i det nordsjællandske, nydt varmen men også taget imod regnen når den kom til glæde for græsplænen og mine nye blomster i haven. Endelig kunne også min mor fra Sverige komme på besøg.

Siden i foråret har jeg begyndt at læse ikke bare faglitteratur men en skøn roman, så nu mangler jeg kun den 7. bog i serien om ”De syv søstre”. Jeg tror aldrig at jeg har læst så meget nogensinde, og særligt følelsen at være helt opslugt i en anden verden har været helt speciel og jeg har været mindst lige så asocial som at sidde foran en computer eller telefon.

Men at sidde og læse en hel dag kræver også til sidst lidt bevægelse. Jeg lade mig også nogle dage med slem forkølelse men jeg fik sådan en skøn åbenbaring når jeg kom på benene igen.

Jeg gik en eftermiddag en dejlig gåtur i det smukke sommervejr sammen med min mand, ned forbi skønne Nordhavnen i Helsingør. På madmarkedet købte jeg mig en stor dejlig mango og ingefær juice og en iskaffe som jeg sad og nød det i skyggen foran Kulturværftet. Bevægelse, samvær, noget godt til ganen, frisk luft, smukke omgivelser til gavn for helbredet, for velvære og guf for sjælen.

Det er skønt at samle på de små oplevelser her hjemme, de små oplevelser som jeg kan fortsætte at nyde i hverdagen, også når jeg er tilbage på arbejde igen. Jeg tager en del billeder af naturen jeg passerer, en blomst, en farve, et landskab, en himmel, havet eller hvad der fanger min opmærksomhed. Jeg nyder billederne og oplevelserne igen og igen ved at have dem kørende i baggrunden på min computerskærm.

Ellers har jeg prøvet at være så lidt som muligt på de sociale medier og på min telefon, men den bruges som kamera, til musik og beskeder via forskellige apps. Jeg har også haft musikken til BODYFLOW programmet fremme, hvor jeg har trænet ude på min terrasse. Langt om længe har jeg også investeret i tre nye kettlebells som jeg nu har begyndt at udforske bevægelse med.

I næste uge begynder min undervisning igen, så tirsdag den 10. august kl. 16:30 ses vi til BODYFLOW i SATS. Fra den 23. august begynder undervisningen i DOF Kronborg motion. Søndag den 8. august er jeg tilbage med Yoga på Kronborg, som altid kl. 10…. uanset vejr 😊