Hjemvendt efter yoga på Kap Verde

Udpluk af brev til yogadeltagere – Julehilsen 21.12.2021:

“Hej alle solskinsyogier. Håber at I nød jeres ferie på Kap Verde. Jeg syntes at det var et meget afslappende sted og til dem som vil med næste gang vil jeg sige at det er en ferie for dem der kan lide lange gåture på de fine sandstrande, bade i store og lækre bølger og få vind i håret.

Hvordan var omstillingen for dig at komme hjem? Jeg må sige at det var rart at høre julemusik i bilen på vej hjem fra lufthavnen, og min mand havde pyntet op med kravlenisser og julelys hjemme hos os. Jeg har selv haft luft i min kalender til at lave lidt juleshopping og lignende siden jeg kom hjem. Jeg opdagede hurtigt at vi havde blevet ret vant til at bruge mundbind, og det kommer vi vist at fortsætte med også her hjemme som det ser ud lige nu.

Jeg har lidt julefri, men har også lidt undervisning i SATS, om vi får lov at holde åbent. Også nytårsaften underviser jeg, det plejer at være hyggeligt. Juleaften skulle vi gerne fejre jul i Sverige med min bror, søster og mor, så jeg holder helt fri i alle juledagene.

Siden jeg kom hjem har jeg lånt nye bøger på biblo. Jeg har fået fat i Simon Krohns nye bog ”Liv og luft” som handler om åndedrættet. Simon Krohn har tidligere skrevet en meget god yogabog som hedder ”Nærmere noget” som beskriver på en letforståelig måde hvor yoga kommer fra og hvordan vi kan bruge den i her i vesten. Min egen yogalærer Søren Rasmussen har bland andet skrevet bogen ” YOGA og kunsten at leve livet”, en bog som jeg vender tilbage til igen og igen. Jeg har også lige begyndt at læse Rhonda Byrne’s nyeste bog ”Den største hemmelighed”, hvor jeg ind til videre kan genkende nogle ting fra yogafilosofien.

Yoga er for mange, inklusive mig selv, til at begynde med yogastillinger – asanas – men yoga handler egentlig mere om kunsten at leve livet, at komme nærmere noget, måske en erkendelse af at du ikke er din krop eller dine tanker men bare en del af den fælles bevidsthed. Yoga, bevægelse eller træning er for mig ikke bare øvelserne i sig selv med det du oplever ved at være opmærksom og blive bevidst om den tilstand som toner sig frem.

Jeg holder også fast lidt end nu i Moshe Feldenkrais bog ” Bevidsthed gennem bevægelse: øvelser til personlig udvikling”. Det er en tynd bog, men der er beskrevet så mange små, fine og vuggende øvelser (uden et eneste billede), så jeg er nok nødt til at læse den igen og selv tegne. Håber at du kan bruge nogle af de bækkenøvelser vi øvede meget på i løbet af vores yogauge. Dit bækken korrelerer til din nakke, dine lænd til din brystryg, dine fødder med dine hænder. Derfor kan du vække en del af kroppen med en anden del. Det kan være godt særligt hvis du har meget ondt et sted eller har kommet til skade.

Vi har jo også kun en eneste nervetråd som hænger sammen helt oppe fra hjernen og forgrener sig ud igennem kroppen. Hvis du har set udstillingen ” Body Worlds” så ved du hvad jeg mener. Nogle af de nerver jeg syntes er meget spændende er de 12 kranienerver. De sørger for vores øjne, købe, balance, synkebevægelser, tunge, duftesans… ting som vi tager for givet, og passer sig selv når vi først har lært tingene som barn, men som kan trænes bevidst og forbedres gennem livet.

Alt som ikke bruges, degenererer til sidst og hjerner er desværre programmeret at finde den nemmeste vej, hvilket ikke nødvendigvis er godt i et længere perspektiv.

Som I nok har forstået, har jeg mange ting på mit hjerte.

Det var fantastisk at møde jer alle sammen! Tak for at du valgte at tage til Kap Verde med mig. Nogle af jer kendte mig på forhånd, men for de fleste af jer så var jeg og min yogaundervisning ny. Jeg er meget taknemlig for mit arbejde som yogalærer. Her hjemme har jeg udover yoga, også nogle som jeg træner privat.

Ligesom vi kan gøre på yogarejserne så har jeg udendørs træning i Helsingør. Det giver noget helt særligt at bevæge sig udenfor. Gennem hele den kolde årstid bliver det ikke yoga udenfor, men noget hvor vi kan holde varmen. Altid med den gode og lette bevægelse, sammen med åndedræt som fokus. Opmærksomhed og bevidsthed er kernen til varige forandringer i nervesystemet.

Ønsker jer alle en rigtigt god jul og godt nytår!

Måske ses vi igen, ellers ønsker jeg dig alt godt

Namaste,
Annika”

About Annika Johansson

For mig handler livet om at gøre det du har lyst til, uden at kroppen sætter nogle begrænsninger. Ved at lytte til min krop kan jeg sætte tempoet op når jeg har brug for det og sætte tempoet ned når der er brug for det. Når jeg bevæger mig gør jeg det af glæde og mit hjerte smiler.