Jeg lagde mig ned og jeg var helt stille, lyttede til lydene rundt omkring mig og inden i. Jeg lå i min seng, lå på sofaen, lå på gulvet eller ude på en havehynde på terrassen. En gang imellem var jeg trods alt nød til at skrifte stilling og sted. Der ude på terrassen var det skønt at mærke vinden og luften. Det var sommertemperatur men mest overskyet. Ved havedøren hænger en Koshi Vindklokke. Lyden af jordforbindelse. Jeg tillader mig at synke ned, dybere og bare være.
Det at være i øjeblikket – to be in the present moment – er en ting som bliver mere og mere nuanceret for mig. Jeg bliver også klar over at der er mange ting jeg tager ind fra omgivelserne, som jeg slet ikke var klar over. Min overbevisning er at jeg er et socialt væsen som godt kan finde ud af at trække sig fra sociale arrangementer og give mig alenetid. Jeg bliver klogere…
Vi har et partytelt stående på den ene del af vores store og skønne terrasse. Vi fik besøg af vores datters studenterklasse i år, og vi har stadigvæk lys og balloner klar til næste fest. Vi i vores lille familie er ikke de store festarrangører, og gennem Corona tiden og en tid som jeg kunne beskrive som en tid i selvudvikling, så har vi virkelig ikke haft mange på besøg.
Når jeg nu igen er landet her med mig selv, i vores hjem og dejlige have, en sommer hvor jeg er kommet til min fem og halvtredsårs fødselsdag, så ville det være hyggeligt at invitere familie og venner. Jeg drømmer og ser en sommerfest foran mig i haven. Vi kan sidde ved bordene, på hyndebokse, ude på tæpper i græsset. Der er buffet, snaks, kager og drikkevarer til hver en smag. Vi kan mingle, hygge og tage os tid til at samtale. Jeg kikker på vejrudsigten…
Lørdag den 13. juli siger vejrudsigten regn, meget regn og regn fra morgen til aften. Prognosen bliver ved med at vise det samme hver gang jeg kikker og den viser sig at være 100 procent korrekt. Jeg ser det som et tegn fra universet at det ikke er i år jeg fejrer min fødselsdag med familie og venner. Jeg vælger at være hjemme med min mand. Det viser sig også at vores datters studentergilde lige denne dag er blevet aflyst. Så vi er hjemme i vores ”tresomhed”.
Noget som jeg har lagt mærke til er, at jeg virkelig holder af er at vågne langsomt. At blive vækket på min fødselsdag med morgenmad ved sengekanten, er et kært barndomsminde. En lille kop kaffe fra morgenstunden er den kop kaffe jeg lige nu nyder allermest. I år spiste vi morgenmad i vores ”uderum” med kaffe og hjemmebragte boller fra bageren, som min mand selvfølgelig havde sørget for. Det var hyggeligt, rart, dejligt og afslappende. Jeg mærkede en helt særlig ro inde i mig. Lige der hvor det er nemt at slippe et stort suk.
Et suk, på den gode måde. Et suk som ikke kommer fordi at der er en indre irritation, men et suk som kommer som et tegn på at give slip. Give slip på noget. Så her sidder jeg på min fødselsdag hvor der ikke er noget jeg skal tage mig af. Regnen bliver ved hele dagen, så jeg går og pusler med lidt småting. Regnen som man siger er en dårlig ting, hvor man som dagens fødselsdagsbarn siges har været et dårligt menneske. Jeg søger efter forklaringen af dette på Google, men finder ikke meget fakta. Finder denne beskrivelse:
”Man siger gerne, at det gode vejr på ens fødselsdag skyldes de gode gerninger man har udført i løbet af året, og alle de gange hvor man har valgt og gøre noget for andre. Er det dårligt vejr, betyder det også efter nogen, at man har været en dårlig person i løbet af året”.
At være sommerbarn i Skandinavien betyder ikke nødvendigvis en fødselsdag med solskin, og det er helt naturligt. Så kan vi ikke bare droppe det med at regnen er barnets skyld. For øvrigt så fortsatte jeg min søgning omkring regn på min fødselsdag via min Copilot, hvor regn oftere er et symbol på lykke og balance i livet. Et budskab om at regnen rensen sjælen, at regnen kan føles helende og fornyende, ligesom regnen renser luften og naturen. Regnen som er en naturlig del af livet og kan symbolisere følelser, fornyelse og vækst. Regnen kan være beroligende og give os mulighed for at reflektere, og efter regn kommer solskin.
Efter en dag med regnvejr hvor vi tog vores paraplyer for at gå ud og spise en fødselsdagsmiddag, ikke så langt fra der hvor vi bor, så skinnede solen igen og efter hånden så tørrede regnen op. Derfor kunne jeg endelig klippe den sidste tredjedel af vores store Laurbærkirsebækhæk. Her kommer så en gave (som sendt fra himlen). Vores nabo er ved at klippe vores hæk fra den anden side og kommer over og spørger om han ikke også skal klippe min del når han nu har lånt en meget effektiv hækkeklipper. Og ”boom” så var den hæk klippet. Stor taknemlighed, kæmpe taknemlig…
Med en have der er skøn at være i, hvor der nu kun er græsset der skal slås, og en rolig weekend i bagagen så begynder ugen med dejlig udendørs træning og lidt hjemmestudier i østens astrologi, et nyt kursus jeg har købt mig ind på. Min mand har været lidt snottet og om aften virker det som at jeg måske skulle have fået en snært af det. Jeg tager mig af min kunde til en udendørs gåtur om morgenen og passer mine hold om tirsdagen, men jeg er helt færdig og sover hele eftermiddagen. Min kære mand laver en dejlig stærk suppe om aften. Jeg sover ikke særligt godt men en on-line kunde og et outdoorhold står i kalender, og jag stiller mig til rådighed, tager mig sammen, kan godt klare det for jeg har jo tid til at pause og hvile bag efter.
Så kom der en fornemmelse, et svar på et spørgsmål jeg ikke helt var klar over at jeg havde stillet. Aflys nu din yogatime i aften! Samtidig dukker Mette Riishøj Kronholts kloge ord op:
“Sjælen kommunikerer igennem dine sanser. Din intuition. Og mærkes i kroppen.
Alt det kræver, er lidt øvelse.
Sæt dig et roligt sted og saml din energi med et par lange, dybe åndedræt.
Bed herefter din krop vise dig et “JA” og læg mærke til hvad du sanser.
Det kan være et sus af energi i brystet, en rolig følelse af udvidelse, en kilden i maven, en summen for ørerne, eller andre sansefornemnelser.
Brug lidt tid på, at mærke efter.
Herefter Beder du kroppen vise dig et “NEJ” og mærker igen efter. Hvad sker der i kroppen?
Nogle mærker en sammentrækning i mave/ solar plexus, andre en subtil smerte i armen, måske viser et nej sig, som en mørk skygge for øjnene. Vær åben og nysgerrig.
Du kan ikke gøre det forkert.
Når du har lavet denne øvelse nogle gange, vil du begynde at fornemme mønstret.
Og herfra bliver valg MEGET lettere at træffe.“
Jeg aflyser. Har allerede sørget for en dato til erstatningstime. Jeg skulle nådig snyde nogen for noget de har betalt for. En aftale er en aftale. Retfærdigheden som ligger inden i mig, at være ordentlig, at passe mit arbejde mærkes tydelig efter at være nød til at aflyse, særlig med kort varsel. Sygdom eller ej. Dårlig stil! Kan du måske genkende tendensen? Jeg prøver at lytte til en lydbog, men jeg sover en stor del af resten af dagen. Natten bliver blandet med lydbog og søvn. Vågner op og føler mig lige så slatten og energiløs.
Ringer til min chef der hvor jeg skal undervise om fredagen. Jeg kommer ikke. Det ligner mig ikke siger hun. Nej, jeg passer altid mine timer og melder om ferie i god tid. Men i morgen kommer jeg ikke. Jeg lukker kalenderen og overgiver mig. Jeg har ondt i halsen, det som siden jeg var lille oftest var faldet når jeg var forkølet. Halsen. Det svageste led, måske. Jeg er træt. Nu lukker jeg for alt. Ingen lydbog, videos, bøger og selv om jeg prøvede at tænde for Netflix, så lukkede jeg hurtigt igen. Jeg lægger mig ned og lytter til min Koshi Vindklokke.
Natten til fredag sov jeg meget bedre og nu kunde jeg mærke lyset vende tilbage. I dag var solen også kommet, så jeg kunde ligge og lave ingenting ude i haven. Aften før havde jeg haft appetit på et styk kød hvilket føltes som lidt healende energi for mig. Nu var det datteren som låg slatten og sov. De små ting jeg gik og lavede denne dag blev lavet langsomligt, ekstra langsomligt, ligesom at jeg var nød til at gemme på energien. En god læring som jeg egentlig har med fra min mand der for mange, mange år siden fandt citatet – “at skynde sig langsomt”.
Kender du det at du får noget at vide, som du allerede ved, men som du egentlig havde glemt, bare lidt. At blive mindet om hvem du er og hvad du står for og hvilken vej du er på vej. Når der ikke er balance eller harmoni i det som du tænker at du har lyst til at bruge din tid på, med det som hjertet og mavefornemmelsen siger, så dukker der gerne et tegn op. Tegn kan være smerte, sygdom, ømhed, stivhed, uro, hovedpine, sult med mere. Er det noget som du kan genkende?
Jeg prøver at fange budskabet. Jeg presser mig mere end hvad jeg er klar over. Selv om mine betalende timer per uge er et meget overskueligt antal, så fylder jeg mine dage med at videreuddanne mig konstant og at være i konstant selvudvikling. De seneste to år har været ret hektiske, inden i.
Jeg er også mor for altid, som står for overblikket her hjemme. Ikke fordi min mand ikke har lyst eller magter, men det overgribende overblik har jeg, sådan er det bare. Der er et særligt drive som jeg har, som gør at ting flyder i hverdagen, aftaler bliver lavet. Jeg har en fantastisk makker som laver en masse ting her hjemme, men den overlevelsesmekanisme som vi kender om os selv som mennesker, om at sørge for fremtiden, mad i morgen og lignende opgaver den har en maskulin og en feminin side.
Som kvinde kan jeg mærke at jeg rummer flere opgaver, et ansvar og en kulturel historie i mig som tager mere energi end hvad jeg har egentlig har forestillet mig. At blive i øjeblikket og bare få lov til at være, er noget som jeg stadig øver mig i. Selv som yogalærer så flyder vores hverdag frem i et samfund som giver alt for meget information som skal fordøjes. Jeg skal tilbage til mine egne morgenmeditationer for at kalde min energi tilbage, til at finde et sted hvor jeg meget gerne vil prøve at sætte tempoet ned, sammen med jer allesammen der ude i Danmark og verden.
Tag et øjeblik og vær helt stille, luk måske øjnene eller kik ud over landskabet ud i naturen. At være, at lave ingenting…
