Kan du slappe af, være i nuet… det er sværere end man tror, syntes jeg. At bare få lov til at flyde med livet.
Vi har jo mennesker rundt omkring os som vi tager hensyn til, så der er nød til at laves planer. Måske er du så heldig at du har mange venner, bekendte, familie, kollegaer osv., og du vil gerne møde dem alle, holde kontakten, hygge og måske nogle af dem også skal have gaver… fordi det nu er det jul.
Billedet i mitten er malet af en lokal kunstnær på Kap Verde. En gave, og en fin påmindelse om at nyde øjeblikket. No Stress!
Jeg er så heldig at jeg har en dejlig familie som jeg kan mødes og tale med. Gode venner som støtter op om hinanden, vi er der for hinanden. Min familie i Sverige er ikke så stor, men vi sørger for at mødes. Ikke så tit, men der er altid mulighed for at sende en hilsen og et billede eller lignende.
På Facebook har jeg tusind venner…. det er mange. Skiklub, træningsvenner, deltager på mine hold, venner fra skole og universitet, golfvenner, Capoeira venner, Z-Health venner, yogavenner, tidligere og nuværende kollegaer, naboer og genboer, familie i Danmark, Sverige, Australien… Venner og bekendte ”som jeg kender og omgås en gang imellem”. Venner som jeg samlet gennem nu 53 år.
Stor taknemlighed til jer alle, uanset om vi ses ofte eller om det er lang tid siden…
Jeg kan mærke at der er noget vigtigt med de møder vi laver gennem livet. Lige nu føler jeg særlig for de møder som opstår i mit arbejde som yogalærer, og specielt når jeg er af sted på mine yogarejser, hvor der er en naturlig tid og plads til mange samtaler og historier. Det er de møder som har fået mig til at vokse som yogalærer og menneske gennem de seneste 8 år.
Har du tænkt på eller kikket tilbage på de mange forskellige valg som du har taget gennem livet? Nogle gange virker det som fornuftige ting og beslutninger, andre gange virker det set i bakspejlet som åndsvagt, bøvlet og dumt. Selv omveje må have sin mening, med tanke på mit eget CV som stritter ud i alle retninger, med mange omveje, så langt CV at jeg har været flov over det.
Jeg tænker på alle veje jeg har taget, nu samlet som viden og erfaringer, ting jeg tager med mig og som forhåbentlig kan hjælpe mig de næste 50 år. Min vej er stadig ikke klar og tydelig. Mit CV kommer sandsynligvis at snirkle sig videre igennem mange snirklede afkroge. Jeg glæder mig til alle de nye ting jeg skal lære. Møder med mennesker som dukker op som mine hjælpere, som guider mig videre. Videre med at finde og udforske mit formål i livet; det som taler til mig, at finde det vilde og autentiske inde i mig og se hvad verden har brug for fra mig, hvilken forskel mit formål i livet gør.
Jeg står ikke alene.
Så endnu en gang tak, tak til alle jer der er rundt omkring mig på forskellige måder.
En hjælper som dukkede op på et tidspunkt her i efteråret, var en pige som jeg ikke kendte, eller kender. Hun var med til yoga en dag, og vi kom til at have en meget interessant samtale bag efter. Det viser sig at hun har taget den samme yogauddannelse som jeg, men vi har ikke mødt hinanden. Via samtalen fik jeg sporet mig ind på den vej jeg lige nu er ved at tage i forbindelse til meditation. Jeg blev mindet om den inspirerende mand Joe Dispenza, som jeg tidligere har stødt på og jag har læst nogle af hans bøger. Nu har jeg fulgt hans meditationsprogram i 7 uger, for min egen skyld. Jeg er ikke færdig, men har fået en fin platform at fortsætte fra. Det hele giver så meget mening når jeg kikker tilbage på det ”tilfældige” møde og vores samtale.
Tak til dig. Jeg har ikke set dig til yoga siden, men jeg vil for evigt se det som et magisk øjeblik.
Jeg vil runde af min julehilsen af med at vende tilbage til det som jeg konstant bliver mindet om for tiden, at være nærværende, at være i ”the present moment” og jeg fanger mig selv hele tiden med tankerne vandrende et andet sted. Jeg har nok altid været en dagdrømmer. Det handler om at stoppe op og lægge mærke til hvad der er, lige nu, at mærke og at sanse.
Der hvor du vender din opmærksomhed, flyder energien og den vej bevæger sig livet.
Rigtigt god jul alle sammen!
