Det er nu cirka seks måneder siden jeg var i Makrigialos på yogarejse, hvor jeg en af de sidste dage have booket mig ind til en massage. Massagestedet har været der alle år jeg har været der, men jeg har aldrig kikket nærmere på eller undersøgt stedet. Stedet hører sammen med en negleklinik med et ”Fish spa”, hvor jeg ved at nogle fra mine yogadeltagere gennem årene har fået ordnet sine negle. En dejlig lille forkælelse når man er på yogatur.
Heller ikke denne gang havde jeg egentlig undersøgt stedet eller hvad det var for en massage, hvilket måske ikke helt ligner mig, men jeg fik en meget god anbefaling. Egentlig kan det være den bedste måde at få gjort noget nyt for sig selv. Så jeg havde booket mig ind på en tid en aften.
Det viser sig at denne mand er lidt mere end en massør. Han kan en hel masse forskellige teknikker, som står på en hel masse forskellige skilte udenfor. Men han har flere evner end som så, og spørger næsten med det samme jeg kommer indenfor døren om han må fortælle hvad han ser. Denne intuition som nogle mennesker har, en se’er, en som har evnen til at mærke et andet menneskes energi, ja man kan sige det på mange måder. Han fik lov at fortælle mig hvad han så, og ellers var oplægget en ”Full Body Massage” på 80 minutter.
Det føltes rart bagefter, sådan som det nu kan føles efter en massage. Afslappende, selv om der var fundet mange steder på kroppen som var ømme og let smertefulde under vejs. Da jeg så skulle gå ud ad døren, kunne jeg ikke bevæge mig op ad vejen over til hotellet….
Han havde lige før jeg gik kaldt mig ”healer” og at jeg var kommet ind ad døren med en hel masse energi som han havde arbejdet med. Sjælden kom der så meget energi ind ad døren til hans massagested, fortalte han mig. Nu havde jeg forladt massagerummet og følte mig nødt til at snige bag hotellet og ned på stranden. Der satte jeg mig ned og mine tåre begyndte at falde. Alene på stranden sat jeg og hulkede, på en god måde, som et kæmpestort suk. Jeg så ud over vandet. Der var ufatteligt mange stjerner derude på himlen – et magisk øjeblik.
Den lidt korte version af denne historie fortsætter med at jeg kommer hjem med en krop som fuldstændigt bobler af energi. Ja, det som jeg har prøvet at undervise i til yoga gennem mange år. At åbne op og lade energien flyde. Jeg havde også helt pludseligt en forståelse for de energicenter man til yoga kalder for chakra. Jeg følte mig ”High on Life”. Jeg havde ikke den store appetit igennem lang tid, ikke rigtigt lyst til en øl, som vi ellers ofte har nydt sammen herhjemme. Havde ikke lyst til at dulme noget af denne nye følelse inden i. Det var en måde for mig at prøve min egen medicin – at lytte til kroppen.
Efteråret var inde i mig en ret intens oplevelse. Der poppede op podcasts, bøger, personer som små tegn rundt omkring mig, som vejleder eller små engle der prøvede at hjælpe mig til at tage de naturlige og autentiske valg. Sådan har jeg prøvet at leve i årevis, at lytte til kroppen og til hjertet men der var nu kommet en ny dimension til den indre følelse. Jeg altid har sagt til min datter, lyt til hvad mavefornemmelsen siger.
På en måde skulle denne måde at leve livet på gøre livet lettere, men samtidig som jeg flytter mig videre og følger mit indre så fortsætter livet omkring mig på sin normale måde. Selv har jeg mødt healere, fået lagt mit horoskop*, talt med mange dejlige mennesker som alle på sin måde har sendt små stikord min vej. Brug naturen, find stilhed, meditation, alenetid… Det er bare meget svært at tale om tingene herhjemme.
Jeg føler mig som at jeg er i en ny krop, men egentlig er det den autentiske mig som træder frem indefra. Denne rejse, proces, krise eller hvad man nu end har lyst at kalde det har været en del af mig hele mit liv, på et ubevidst plan. Nu mærker jeg mit kald tydeligt, men jeg er stadig ikke helt klar over formen. Måske er der noget som kommer at forme sig langsomt videre, sådan som min undervisning allerede har gjort gennem mange år.
Jeg er dybt taknemlig for alle mennesker som jeg har mødt på min vej. Tak til dig som stopper op og læser dette. Jeg har boet sammen med min mand i snart 23 år. Vores datter er nu 19 år, sprudlende af energi og nysgerrig på livet (… har også brug for at sove). Vi har lært meget om hinanden og om os selv gennem årene. Hvor vi skal hen fremover er ikke til at vide. Jeg øver mig på at tage en dag i taget, at lade livet flyde igennem mig og se hvad der dukker op. Men det betyder ikke at jeg ligger på sofaen. Jeg bliver ved med at læse, studere og har begyndt at skrive. Skrive om det jeg har på hjertet. Måske det bliver til en bog en dag. Det havde jeg ellers ikke set komme.
Jeg vil påstå at vi alle har en stor indflydelse på hvor vejen frem i livet bevæger sig hen, men jeg kan også mærke at der er normer, regler, ting i kulturen rundt omkring os som holder os fast i mønstre af normalitet. Bogen ”Kvinde kend din historie” har gjort stort indtryk på mig. Den kan stærkt anbefales at læses både af kvinder og mænd.
Jeg er blevet vækket i mit liv, uden at der er sket et uheld, jeg er ikke blevet syg, der er ikke opstået et pludseligt trauma. Jeg er bare blevet vækket gennem mødet med mennesker rundt omkring mig. Dette møde som betyder så meget for mig. Mødet, samtalerne, delen af viden, inspiration hvor vi kan vokse, lære, mærke og sanse livet – livet helt inden i.
Jeg tager snart på min næste yogatur tilbage til Makrigialos. Ind til at næste yogahold kommer i maj har jeg taget mig tre ugers alenetid. Som et eget lille retreat. Jeg tjekker ud fra hverdagen og giver mig tid til at mærke mig selv i stilhed, med meditation, vandring i bjergene rundt byen og nyde det skønne vand ved Kretas sydkyst.
Måske du har lyst til at tage med https://www.spies.dk/sport/yogarejser/kreta-annika-johansson-18maj2023
Carpe Diem!
* Stort tak til Nina Bentzon www.ninabentzon.dk
