Min skibaggrund

Fra at jeg var 5 år gammel har vi taget på årlig skiferie med familien. Det har været de bedste ferier. Jeg elskede fart og jeg susede ned ad bakken med god bagvægt i min orange styrthjelm. Jeg husker min fars ord når han prøvede at guide mig med: ”bløde knæ, plov…”

Som teenager i firserne, stod vi på ski med så samlede ben vi kunne og vi tog os ned med at vrikke på numsen i bedste “svensker-stilen”, nok mest på de blå pister. Jeg tog mine første ski-lektioner i USA, da jeg var 18 år. Det var en udfordring, men en fantastisk mulighed til at forbedre mit skiløb og gøre det mindre anstrengende at stå på ski. Her kunder jeg begynde at folde mig ud i et større skiterræn.

Jeg mødte en skilærere fra Australien, og rejste en sæson til ”Snowy Mountains” for at stå på ski hver dag. Jeg boede sammen med andre skilærere, så samtalerne hver aften handlede om skiteori og skiteknik. Selv passede jeg en dreng på 3 år, som jeg lærte at stå på ski. Ski-manualen fik jeg med hjem til mit studie hjemme i Sverige, hvor jeg afleverede mit pædagogiske eksamensarbejde med titlen ”Den alpine skilæreres teoretiske kundskaber og praktiske viden”. Jeg sammenlignede materialet med den svenske ski-manual, og læste resultater fra Interski Kongresser for at få en idé om hvordan man vægtede teorien i den praktiske undervisning. Et par år senere tog jeg til St. Anton som VingAlpin guide, og havde igen mulighed at stå på ski hver dag i løbet af en vintersæson.

Da jeg var hjemme igen fra udlandet, og i 1998 begyndte mit arbejdsliv siddende på kontor, blev skiferierne mere sjældne. På et tidspunkt, hvor jeg nu var flyttet til Danmark, blev trangen til at stå på ski alt for stor og jeg begynde at undersøge de danske skiklubbe. Jeg fandt ud af at der var mulighed for at tage en skiuddannelse i den Danske Ski Skole. Så i efteråret 2007 tog jeg til Hintertux for at stå på ski. Jeg meldte mig til BSI1 kursus, som jeg klarede uden større problemer. Jeg havde mine ”kult” skistøvler som var et par gule Rossignol fra 1996 og lejede ski, eftersom man nu brugte ”carving-ski”. Efterfølgende år rejste jeg sammen en veninde med på Skiklubbens efterårstur til Sölden. Undervisning hver formiddag, og om eftermiddagen var jeg være med på efteruddannelsen med instruktørerne, hvor jeg blandt andet mødte Sophie Fjellvang-Sølling som underviste os i at køre stærkt.

Jeg har fortsat at stå på ski med Skiklubben Hareskov på mange dejlige ture gennem årene.